Begejstringen over kastanjerne er ikke forsvundet, så da min søn i sidste uge blev voldsomt begejstret over, at han fik én kastanje med hjem fra børnehave, så var det afgjort - endelig var han blevet stor nok til, at der skulle samles kastanjer.
I weekenden gik turen så til vores lokale park, hvor min mand samlede kastanjer, da han var barn. Tingene ændrer sig, og det gør kastanjetræerne så også. Da vi kom til pakken, stod der godt nok lange rækker af kastanjetræer, men enorme træer var det ikke, og det var heller ikke voldsomme mængder de havde hængene. Min mand måtte rundt og ruske i de træer, hvor vi kunne se, at der hang lidt kastanjer, og jeg tror efter en halv times jagt, havde vi måske skrabet 20 stk. sammen. I min søns øjne var det jo enorme mængder, sammenlignet med den ene fra børnehaven, men i mine og min mands, kunne turen ikke kaldes for en klingende succes.
Jeg lagde hjernen i blød og kom i tanke om et par kastanjetræer, hvor der burde være store mængder. Problemet var bare, at der var en halv times kørsel, så det skulle planlægges noget bedre.
Nu er verden, og vores lokalområde, dog skruet så godt sammen, så der findes kastanjetræer andre steder end i parken. Forleden, da jeg skulle med sønnen til fodbold, så vi et enormt kastanjetræ, som havde smidt mange af kastanjerne. Så efter fodbold svingede vi bilen ind forbi, og så fik vi samlet kastanjer til den helt store guldmedalje.
Jeg bliver sådan lidt barnligt facineret over, at man kan samle sådan nogle smukke ting i naturen. Det er jo det smukkeste farvespil, sådan nogle kastanjer har, specielt når de kommer i store mængder.
Nu mangler vi så bare at få lavet noget ud af kastanjerne. Sønnike har sagt, at han skal lave en edderkop, og som 4-årig med kastanjer, tændstikker og garn, så kan jeg godt se, at det er et projekt som nok vil kræve lidt overskud og tid, men mon ikke weekenden resulterer i en enkelt eller to, som kan pynte på Halloween-bordet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar