Så lykkedes det endelig

For efterhånden en del år siden besluttede jeg mig for, at jeg skulle producere kageopsatser. Der er så mange fine, enlige tallerkner, når man snuser rundt på diverse loppemarkeder, og de fortjener da en ny plads i tilværelsen.
Jeg fandt et sted, hvor jeg kunne købe dele til kageopsatser, til en nogenlunde pris og købte stort ind. Jeg fik også købt tallerkner i lange baner, men så gik projektet i bero, både fordi der var en lille størrelse, som tog fokus, og så kunne jeg ikke lige gennemskue, hvordan jeg skulle gribe projektet an uden at ødelægge både tallerken og boremaskine.

Kan købes her

For ca. 3 år siden kastede jeg mig dog over projektet. En dag jeg kom fra arbejde fandt jeg hurtigt nogle tallerkner, boremaskine og diamantbor frem, afmærkede midten, og så kunne det projekt da ikke tage så lang tid. Halvanden time senere, da min mand kom fra arbejde, stod jeg stadig og svedte over den første tallerken. Det viste sig efterfølgende, at boremaskinen havde stået forkert, så jeg havde boret baglæns i stedet for frem, hmmm.
Nå, men så blev det min mands hovedpine. Han fik lidt hurtigere boret de tre sølle huller, der skulle til, og så var det vel bare at samle. Ja ja, det blev et noget skævt og vakkelvornt stativ, vi fik ud af det, så nogen større produktion kunne der ikke gå i gang.

Kan købes her

I forbindelse med, at jeg har fået gang i mine loppeting på Instagram, besluttede jeg mig for, at projektet skulle genoptages. Der blev købt stativ ind til boremaskinen, så vi kunne lave lige huller. Det krævede en del før udstyret kom, men endelig forleden stod de første lige, stabile kageopsatser klar, og jeg synes resultaterne er blevet noget så fine. 

Sikke tiden flyver

Og jeg får da slet ikke skrevet så meget herinde, som jeg kunne ønske.
Fokus har ligget lidt andre steder på det seneste. Hvis nogen har fulgt med på Instagram, så har man nok lagt mærke til, at det er eksploderet lidt i mine loppefund, jeg kan slet ikke lade være. Jeg har altid elsket at gå på loppemarked og finde fine ting og sager, problemet er bare, at jeg sjældent selv har brug for det. Jeg kan bare godt lide at tingene kommer igennem mine hænder, og fornøjelsen ved at købe noget fint til en fantastisk pris er ikke til at beskrive.
Indtil for få måneder siden vidste jeg ikke rigtigt, hvordan jeg skulle komme ud og få vist alle de fine sager frem, så andre også kunne få fornøjelsen af dem. Men efter jeg fandt den dybere mening med Instagram, ja så har det taget fart.
Derudover lakker min barsel mod enden, og det har sat en masse tanker i gang om, hvordan arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen. Det er jo nok ikke anderledes end for så mange andre familier, men tror nu også, at mange andre sætter spørgsmål ved, hvad der er vigtigt i livet, når man har sat små størrelser ind i den. Forleden var jeg til den sidste officielle mødregruppehygge, og jeg må sige, der var mildt sagt panikstemning blandt samtlige deltagere.

For at toppe det hele meldte jeg mig i sommers til et forfatterværksted. En af mine helt store drømme som barn var at blive forfatter. Jeg elskede at skrive historier, så blev jeg teenager og der kom andre ting i hovedet.
Jeg har de sidste 20 år bildt mig selv ind, at jeg nok skal få skrevet noget om et par måneder eller næste år, men indtil nu er der ikke kommet det store ud af det. Min mand og svigermor havde til sidst hørt nok på mig, så i sommers blev jeg beordret at melde mig til et kursus for at komme i gang.
Der, for nogle måneder siden, hvor solen skinnede, dagene var lange, og barnet sov regelmæssigt, virkede det som en helt fantastisk idé. Problemet er bare, at kurset først startede for en måneds tid siden, vi har været ramt af diverse efterårsviruser, den mindste gider ikke sove lure som vanligt, tankerne omkring arbejdslivet toppet med en voldsomt stigende loppehunger har ikke gjort, at der har været særlig meget ekstra plads på øverste etage til at tænke i store romaner. Indtil nu er det gået ganske udmærket på kurset - vi har ikke haft de store lektier for - indtil sidste gang. Vi skal lave synops på den bog, vi har i tankerne at skrive!
Nu sidder jeg, en uge før næste forfatterdag, der er støvsuget, ryddet op, barnet har valgt at sove lur og så er tiden kommet til, at jeg skal få kigget på den historie. Hvad er så bedre at starte op med end et lille blogindlæg, nogen kan kalde det opvarmning andre overspringshandling?

Snefnug af Hama-perler

Jeg har altid elsket at lave perleplader. Det er så hyggeligt at sidde og nørde med perlerne og lave fine ting, problemet er bare, at det er begrænset, hvor mange perleplader jeg har brug for, og kan måske også se begrænsningen i deres pynteevne.

Som barn havde min mor en jul købt mikroperlerne, og vi skulle prøve at lave små nisser. Lidt besværligt var det, men husker det stadig som hyggeligt og også lidt fascinerende, hvor meget finere resultatet blev.
I takt med at jeg blev større, er anledningen til at lave julenisser blevet mindre, eller rettere jeg har ikke ønsket at have små julenisse-perleplader hængende.
En af mine mindre brødre er meget kreativ, og har også været meget glad for perleplader. Jeg gav ham derfor et år et sæt i mikroudgave, for tænkte samme begejstring kunne vækkes hos ham, og måske han kunne få mere ud af det, end jeg havde præsteret. Tror desværre han var for lille til at håndtere de små "djævle", og så ved jeg faktisk ikke, hvad der er sket med perle-projektet siden.

Som nogen sikkert har fundet ud af, så er jeg på barsel med nr. 2. Barslen lakker dog mod ende, men det skal der ikke snakkes videre om. I forbindelse med barslen er jeg selvfølgelig også kommet med i en mødregruppe. En af de andre i gruppen er også voldsomt kreativ, og sidste år så jeg de fineste snefnug, lavet af mini-Hamaperler, hos hende. Det var nogen hun selv havde lavet, med inspiration fra nettet, og jeg fandt et påskud for at komme i gang med pincet og "mikro-plastik".
Da vi havde rundet julen, lå projektet dog ikke først på tegnebrættet, men har haft det i tankerne det meste af året, som et kært forestående projekt. Pludselig er tiden gået stærkt, og nu nærmer julen sig med hastige skridt, så i sidste uge var tiden kommet til at købe hvide Hama-perler. Det var noget af en udfordring at købe dem i mikroudgave. I mit hoved kunne jeg bare tage i den lokale BR, men jeg blev klogere, og da Toys´r´us heller ikke kunne tilbyde perlerne i hvid, ja så måtte jeg gribe bilen og køre vejen til Panduro. Langt om længe var indgredienserne til snefnug indkøbt, og nu er jeg i gang med at skabe lidt julestemning.
Det her er klart et projekt, som jeg laver alene, her er ingen 4-årig velkommen. Det er noget så hyggeligt, men også lidt tidskrævende. Synes selv resultaterne indtil nu bliver så fine, nu skal der bare skabes snefnug i lange baner, så de er klar til at blive hængt op, når vi rammer julemåneden.

Skulle du være blevet inspireret til at gå i gang med samme tidskrævende hyggeprojekt, så kan du finde PDF med en masse forskellige motiver her.

Kastanjepynt

Som jeg tidligere har skrevet, så har vi været på kastanjejagt, og sønnen havde bestilt kastanje-edderkopper.

Jeg havde også fundet alt overskuddet frem og pudset pædagogikken af, da vi satte os med kastanjer, tændstikker, garn m.m. for at lave dyr. Som jeg havde forudset, var det lidt af en udfordring for en 4-årig at håndtere alle disse sager, så det endte ud i, at det var mig der lavede edderkopper, og sønnen kiggede på.
Det blev derfor ikke til så forfærdeligt mange af slagsen, men hyggeligt var det da at lave. Jeg gik selv helt i barndom, og det kunne være jeg skulle finde sagerne frem igen en dag i nattens mulm og mørke, og "snig-kreere" edderkopper i al stilhed.
Nå, men nu var det jo for at lave noget hyggeligt med sønnike, at vi havde været på kastanjejagt, og da jeg så på nettet, at nogen havde tegnet på kastanjer, ja så måtte jeg i Panduro og indkøbe 1 stk. guld og 1 stk. hvid pen. Noget af en udskrivning, men hvad gør man ikke for en hyggelig stund.
Det vakte også en gevaldig begejstring, da jeg fandt kastanjerne frem igen og viste, hvad jeg havde tænkt mig - og det her var i den grad noget, han kunne finde ud af.
Det er helt klart et projekt der kan anbefales, og så kan man jo også selv udfolde sig lidt kreativt imens. Synes de blev noget så fine, og nu ligger de og pynter i stuen og bringer efterårsstemningen inden døre.

Hjemmelavet nutella

I weekenden var vi inviteret hjem til noget af min mands familie for at samle nødder.

De har en del hasselnøddebuske i deres enorme have, og i år har åbenbart været et fantastisk nøddeår. Udstyret med kurv og lunt tøj, tog vi afsted, og hvilke mængder nødder der var. Jeg kom hjem med en stor kurv fuld, og så var det ned på fyret med dem til tørring.

Når nu man er så heldig at komme i besiddelse af så mange friske nødder, så forpligter det jo. Noget af det første jeg tænker, når jeg står med friske hasselnødder i lange baner, er hjemmelavet nougat og nutella.

I første omgang er det så blevet til nutella, og hmmm hvor det smager.

Opskrift:

50 g hasselnødder
150 g mørk chokolade (evt. lys) i en god kvalitet
1 1/2 dl piskefløde
50 g blødt smør i mindre stykker
1 knivspids salt

Start med at riste nødderne af i ovnen til de er gyldne. Herefter skal skallerne gnides af. Lad nødderne afkøle en smule. Blend hasselnødderne i en kværn så det bliver til groft mel.
Hak chokoladen godt. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Rør rund og tilsæt smørret. Rør rundt i blandingen til chokolade og smør er smeltet og massen er homogen.
Tilsæt til sidst de malede hasselnødder og salt. Kom blandingen på glas og køl af i køleskabet, hvorefter der er klar til at blive spist.

Det kan holde sig ca. en uges tid på køl.

Sidste år lavede jeg også noget chokoladepålæg. Her brugte jeg udelukkende mørk chokolade. Det smagte fortrinligt, men sønnen var knapt så begejstret. Jeg har derfor denne gang brugt halvt mørk og halvt lys chokolade. Nutella´en er stadig lidt kraftig i det, så er spændt på dommen, og hvis det stadig ikke falder i god jord, ja så må den jo laves på udelukkende lys næste gang.

Kastanjejagt

Da jeg var barn, elskede jeg kastanjer. Som jeg husker det, kunne vi også hvert år samle kastanjer i bunkevis. Jeg mindes endda, at vi en overgang havde en mindre kastanje-plantage i vores baghave efter alle de kastanjer, der var smidt ud efter brug.

Begejstringen over kastanjerne er ikke forsvundet, så da min søn i sidste uge blev voldsomt begejstret over, at han fik én kastanje med hjem fra børnehave, så var det afgjort - endelig var han blevet stor nok til, at der skulle samles kastanjer.

I weekenden gik turen så til vores lokale park, hvor min mand samlede kastanjer, da han var barn. Tingene ændrer sig, og det gør kastanjetræerne så også. Da vi kom til pakken, stod der godt nok lange rækker af kastanjetræer, men enorme træer var det ikke, og det var heller ikke voldsomme mængder de havde hængene. Min mand måtte rundt og ruske i de træer, hvor vi kunne se, at der hang lidt kastanjer, og jeg tror efter en halv times jagt, havde vi måske skrabet 20 stk. sammen. I min søns øjne var det jo enorme mængder, sammenlignet med den ene fra børnehaven, men i mine og min mands, kunne turen ikke kaldes for en klingende succes.

Jeg lagde hjernen i blød og kom i tanke om et par kastanjetræer, hvor der burde være store mængder. Problemet var bare, at der var en halv times kørsel, så det skulle planlægges noget bedre.
Nu er verden, og vores lokalområde, dog skruet så godt sammen, så der findes kastanjetræer andre steder end i parken. Forleden, da jeg skulle med sønnen til fodbold, så vi et enormt kastanjetræ, som havde smidt mange af kastanjerne. Så efter fodbold svingede vi bilen ind forbi, og så fik vi samlet kastanjer til den helt store guldmedalje.
Jeg bliver sådan lidt barnligt facineret over, at man kan samle sådan nogle smukke ting i naturen. Det er jo det smukkeste farvespil, sådan nogle kastanjer har, specielt når de kommer i store mængder. 

Nu mangler vi så bare at få lavet noget ud af kastanjerne. Sønnike har sagt, at han skal lave en edderkop, og som 4-årig med kastanjer, tændstikker og garn, så kan jeg godt se, at det er et projekt som nok vil kræve lidt overskud og tid, men mon ikke weekenden resulterer i en enkelt eller to, som kan pynte på Halloween-bordet.

Frem med garnet

Nu hvor det bliver hurtigere mørkt, haven er ved at lægge sig i dvale og temperaturen falder, så er det tid til at finde garnet frem.
Det er ikke meget, jeg har fået nørklet over sommeren. Lidt er det blevet til, men må jo nok tilstå, at haven har taget en del fokus. Men i takt med at årstiderne skifter, så kan der også skiftes i hobbyerne, og nu er det tid til at garnet får lidt mere fokus.

Jeg har ikke strikket så meget i mit liv. Kunne strikke ret da jeg var barn, og så tror jeg også talenterne stoppede der.
Da min søn blev født for snart fem år siden, fik jeg en lyst til, at give strikkeriet en chance - jeg strikkede hagesmækker. Jeg eksperimenterede lidt med at lave mit "eget design" til hagesmækkerne, så det blev til en del forskellige. Mine interesseområder har det med at svinge lidt, så da jeg mente jeg havde lidt styr på strikkeriet, så valgte jeg at tage et hæklekursus. Her fik jeg lært grundprincipperne inden for hækling,  og jeg må tilstå, at for mig, så kan hækling gå lidt hurtigere, man får i hvert fald hurtigere resultater, end jeg synes, jeg har fået ved strikning. Derfor er de to pinde ofte blevet byttet ud med en enkelt.
Jeg kommer dog tilbage til det der strikning, for jeg vil så gerne lære at lave noget fint, og det kunne være så sjovt at strikke andet end ret og vrang. Samtidig kunne det også være sjovt at strikke noget til sig selv. Tidligere, når jeg så har strikket, har det været til børn. Der er hurtige resultater, når størrelsen ikke er så stor, men sidste år fik jeg idéen, at nu skulle der kreeres noget til "kvinden bag garnet".  Jeg købte derfor en bog med feminint strik. Jeg faldt over en sjælevarmer, som så nem ud - ret og vrang - lige mig.
Jeg fik strikket ca. 1/3 sidste år, og så forsvandt fokus, jeg fik problemer med skulderen eller noget andet rev mig væk fra projektet, for her et år efter ligger den stadig halvfærdig i en pose.
I min iver for at få lidt styr på noget herhjemme, herunder alle mine gør-det-selv-projekter, så har jeg lovet mig selv, at jeg ikke skal kaste mig over for mange nye projekter før, end nogle andre er afsluttet. Så forleden fik jeg gravet garnet frem igen, og så må vi se, om det bliver i år eller næste år, jeg kan iføre mig strik af egne hænder.